Kong Ludvig d. 16 forsøgte i 1787 med et reformforsøg, som ramte adlen, men det mislykkedes. Derefter indkaldte han Generalstænderne, som bestod af tre stænder, nemlig adlen, præstestanden og storbønder/storborgerskab. Arbejder-klassen og bønderne var ikke repræsenteret. Denne forsam-ling skulle drøfte kongens planer for reformer.

1789

Den Store Revolution i Frankrig

1789 - Starten på Revolutionen

Den selvbestaltede nationalforsamlingen besluttet i august 1789 at ophæve adlens privilegier og gøre alle samfundsklasser lige (menneskeretserklæring). 5. oktober 1789 gik parisiske borgere, deriblandt mange kvinder, bevæbnet med geværer og høtyve mod kongeslottet i Versailles. Efter kamp blev slottet indtaget og kongefamilien taget til fange dagen efter og tvunget til Paris. Herefter boede de i Tuilerie slottet (ved Louvre) under bevogtning.

Tekstboks: Stænderforsam-lingen 
Stænderforsamlingen var allerede oprettet i 1302 og havde i flere perioder haft en del at skulle have sagt. Men den havde ikke været indkaldt siden 1614, da kongenerne siden dengang var så Tekstboks: Revolutionens længde:.
 Oftest siger man, at Revolutionen begyndte 14. juni 1789 med stormen på Bastille fængslet og sluttede med det blodige styres fald i slutningen af juli 1794. Nogle vil mene at den startede i 1787 med adlens forkastelse af Kon-gens reformplaner. Og nogle vil sige, at den sluttede i no-vember 1799 med Tekstboks: Angrebet på Bastille fængslet
Op imod 1000 oprører angreb Ba-stille fængslet, som var en  høj borg fra Middelalderen. Med hjælp af frafaldne soldater fra Natio-nalgarden med to kanoner, valgte fængslets kommandant at overgive sig og lukke oprørerne ind. Han blev derefter dræbt sammen med nogle andre af

Kong Ludvig d. 16. og hans kone Marie Antoinette var nøglepersoner under Revolutionen.

Den 5. maj 1789 mødtes Stænderforsamlingen i Versailles. Tredjestanden, som repræsenterede borgerskabet, udvandrede efter nogle uger, da man ikke kunne nå til enighed om reglerne for afstemning. Den 17. juni 1789 udråbte de sig selv til at være National-forsamling. Oprøret mod kongen var dermed begyndt. Senere tilslutter en del præster og nogle adelige fra første og andenstanden sig.

Boldhuseden den 20. juni 1789. Medlemmerne sværger på, at de vil lave en ny forfatning inden de går til hver sit.

Palais Royale ved siden af Louvre tilhørte en anden gren af kongefamilien (Orleans), hvor politiet ikke havde adgang. Her kunne folk tale frit i den store have, og de revolutionære ideer blev udbredt. Den 12. juli 1789 holdt sagføreren Camille Desmoulins en ophidsende tale her. Paris borgere skulle gribe til våben og gøre oprør mod kongen. Efterfølgende blev Les Invalides komplekset plyndret for flere tusinde geværer samt nogle kanoner.

Den 14. juli 1789 angreb bevæbnede parisiske oprører det forhadte Bastille fængsel i byens østlige udkant. Fængslets kommandant og de over 100 soldater forsvarede borgen, men måtte til sidst overgive sig. Fængslets 7 indsatte blev befriet. Selvom denne begivenhed ikke fik den store militære betydning, fik den stor symbolsk betydning. Datoen blev starten på revolutionen og dermed kongens fald. Efterfølgende blev datoen den franske nationaldag (Bastille dagen), som hvert år fejres.

Bastille-fængslet blev angrebet d. 14. juli 1789.