1789

Den Store Revolution i Frankrig

1790-1794: Revolutionen bliver blodigere

I de næste par år var der relativt roligt i Paris. Man vedtog en ny forfatning, som gav kongen mindre magt. Kongen accepterede dette. En ny Nationagarde under Lafayette var blevet oprettet for at undgå optøjer. Den 20. juni 1791 forsøgte kongefamilien forklædt som tjenere at flygte, men de blev opdaget i Varennes, fanget, og ført tilbage til Paris. Dette førte til ophidselse blandt kongens modstandere.

I 1792 gik Frankrig i krig med Østrig og Preussien, og det begyndte dårligt for Frankrig. Det førte til uro og panik i den parisiske befolkning. Den 10. august 1792 angreb en bevæbnet parisisk folkemænge Tuilerie slottet. Kongens soldater blev dræbt og kongefamilien flygtede til den nærliggende Nationaforsamling.

Robespierre søgte tilflugt i Rådhuset, hvor han forsøgte at overtale sine tilhængere til at gå til modangreb. Mange af dem var trætte af blodudgydelserne og reagerede ikke eller deserterede. Nationalkonventets soldater stormede rådhuset, og Robespierre blev skudt i halsen af en soldat eller p.g.a. et selvmordsforsøg. Han overlevede, men blev arresteret og henrettet dagen efter.

Med Robespierre's henrettelse ebbede det blodige Rædselregime ud, og mere moderate personer fik magten. En ny regering ved navn Direktoriet skulle forsøge at bringe Frankrig videre. Revolutionslovene blev ophævet og den parisiske befolkning afvæbnet. Og symbolsk fik Concorde-pladsen sit nuværende navn, som betyder enighedens plads.

Tekstboks: Belejringen af havnebyen Toulon:
I slutningen af 1792 var Frankrig i krig med andre lande, og der var oprør i flere dele af landet. Den vigtige havneby Toulon var besat af kongetro oprørerne og engelske krigs-skibe. Det var her at Napoleon som attilerimajor gjorde sig bemærket første gang. Efter 3 må-neders belejring fik Napoleon og hans Tekstboks: Pillnitz erklæring
Den 27. august 1791 udsendte den Hel-lige Romerske Kej-ser Leopold II og Frederick William II af Preussien en erklæring fra slottet Pillnitz ved Dresden om, at de støttede Kong Ludvig d. 16. og i vage vendinger truede de Revolutionære med krig. Stik modsat forventningen blev de revolutionære mere vrede på Tekstboks: Flugten til Varennes
Kongens mislykkede flugt til Varennes i 1791 satte de mode-rate kræfter i et dårligt lys. De gik ind for et styre med begrænset magt til Kongen. De revolutionære kræfter fik mere magt og sympatien for kongen og Tekstboks: Ny kalender
I 1793 blev den franske revolutio-nære kalender taget i brug. En uge var på 10 dage med én fridag. 3 uger udgjorde en måned, som havde navn efter årstiden, f.eks. Høst. De resterende 5-6 dage blev placeret i slutningen af året. Kalenderen Tekstboks: Levée en masse
I august 1793 vedtog Nationalkonventet at masse indkalde folk til militæret. Alle franskmænd skulle forsvare nationen. Unge mænd skulle i militæret, kvinder lave militærtøj og ældre mænd opmun-tre befolkningen med taler. Alt dette

Angrebet på Tuilerie slottet, hvor mange blev dræbt.

Dagen efter blev de taget til fange og anbragt i Templetårnet, et fængsel som lå i den nordlige del af Marais. I mange år vidste man ikke, hvad der skete med kongesønnen, Ludvig d. 17., men det blev antaget at han døde her. I dag er man rimelig sikker på, at det er rigtigt.

Kort tid efter oprettedes et revolutionært parlament, Nationalkonventet, som mødtes første gang 20. september. Allerede fra sommeren 1792 havde det kommunale styre i Paris mere eller mindre magten i byen. De nægtede at tage imod ordrer fra Nationalkonventet, og var meget radikale og oprørske imod systemet og dem, som var mistænkt for at være imod Revolutionen.

I perioden 3. til 7. september 1792 gik pøblen til angreb og myrdede alle, som var mistænkt for at være imod det nye regime og revolutionen. Over 1500 personer blev myrdet i fængslerne, men ingen af de revolutionære ledere tog noget ansvar for denne udåd. Monarkiet blev derefter afskaffet og Republikken indført.

Ludvig d. 16. blev stillet for en domstol sigtet for højforræderi og kendt skyldig. Den 21. januar 1793 blev han henrettet i guillotinen på Concorde pladsen. D. 16. oktober 1793 blev dronning Marie-Antoinette henrettet i guillotinen.

I foråret 1793 oprettedes et Revolutionstribunal (en partisk domstol mod fjender af Revolutionen) samt Velfærdsudvalget, som var den daglige (diktatoriske) ledelse af Frankrig. Flere af medlemmerne var yderliggående revolutionære kræfter som Danton, Marat og Robespierre, der stod i spidsen for det regime, som blev så blodigt.

I 1793 udrensede Nationalkonventet og Robespierre de mere moderate kræfter, heriblandt Girondinerne. 5. september 1793 startede den periode, som benævnes Rædselsregimet. Her blev tusindvis af folk, adelige, præster og almindelige borgere dømt ved skueprocesser og henrettet. I flere områder i Frankrig var der oprør mod det revolutionære styre (specielt i det vestlige Frankrig i Vendee provinsen), men disse blev brutalt og blodigt nedkæmpet.

Slaget ved byen Cholet i 1793 mellem anti-revolutionære og revolutionshæren, hvor sidstnævnte vandt.

Kirkerne blev beslaglagt og mange af dem brugt som lager. D. 13. juli 1793 blev en af de førende revolutionære kræfter, Marat, myrdet i sit badekar af en kvindelig modstander af Revolutionen. De blodige udrensninger af folk, som var mistænkt for at være mod Revolutionen og Nationalkonventet, fortsatte. Danton forsøgte dog at mildne rædselregimentet, men blev henrettet april 1794 for dette.

Nu var al magten samlet hos Maximilien de Robespierre. Hans blodige udrensninger skræmte mange i Nationalkonventet, som var bange for at de skulle være de næste. Den 27. juli 1794 var der møde i Konventet, Medlemmerne fordømte Robespierre og gik sammen mod den ellers så enerådige leder. Han blev arresteret og fængslet i Luxembourg-slottet, men blev befriet igen.

Danton (venstre) og Robespierre (højre) var de ledende medlemmer af rædselsregimet.

I 1792 på Champ-des-Mars ødelagde man kongens symboler.